Recent Posts

mandag den 22. marts 2010

Noget om...

... musik.

Jeg vil gerne skrive om at formidle videnskab, lærdom og sådan igennem musik. Jeg har fundet en masse sange, en masse tekster, enkelte videoer og nu også en række tekster jeg - måske - kan bruge som "vejen ind" i musikken.
Jeg tror det egentlig handler om at jeg skal læse. Og læse meget. Og måske have hørt bedre efter Martin i stedet for at have fokuseret på at tage noter i timen.

Min ven Niels fortalte mig i weekenden om sin søster, der ikke tager notater eller skriver ting ned når hun går til undervisning. I stedet lytter hun, og hun lytter koncentreret. Og hun lærer ting. Hun opnår viden. Hun lagrer den, for det tvinger hun sin hjerne til. Ikke som jeg, der bare benytter min hjerne og mine øjne som en vej ned til mine fingre hvorigennem viden/information passerer ud i tekst-dokumenter på min computer, eller ned på et stykke blankt papir.

Jeg er træt.

fredag den 8. januar 2010

Noget om...

... at læse op

Jeg har sgu svært ved at tage mig sammen til det.
Jeg har hevet Gustavsson ned fra hylden og tror egentlig bare jeg burde starte fra en ende af, men hvor er det dog dræbende. Jeg forsøger.

tirsdag den 8. december 2009

Noget om...

... Google Chrome Extensions
Awesomesauce! Google Chrome har udvidelser nu!

mandag den 16. november 2009

Noget om...

... at vende tilbage

Fo' shiz! Så skal der altså ske noget. Ikke mere fridag eller jeg-skriver-opgave-dag. Drop det og lad os komme i gang med at lave noget.
Hvad si'r du? Timen aflyst pga. undervisersygdom? Ja, det manglede da også bare. Så kan man sidde her og have læst henimod 70 siders tekst om faglitteratur til en time man slet ikke engang skal have alligevel? Hvad ligner dog det? Nå ja, skidt, jeg gider da ikke tage hjem bare på grund af en aflyst time... Men hvad så? Hvad så hva'? Altså, øøh... Vi kunne jo sidde her og snakke, måske bare en times tid eller sådan noget. Jeg ved ikke, måske bare lidt. Altså jeg skal ikke rigtig noget andet. Eller jo, jeg skal ud at købe ind, men det kan jo vente, Fakta lukker ikke før 20. Så det haster altså ikke. Nårh ja, men så blev klokken da vist også lige omkring den tid hvor vi egentlig ville have haft fri alligevel, eller hvad? Tja, så kan vi jo lige så godt daffe af.
Vi ses i morgen, ikk'? Hygge. :)

mandag den 28. september 2009

Noget om...

...podcasting

Dette er en simpel test. Gad vide om det virker nu... Jeg har leget lidt med noget flash og JavaScript, mest for at se om jeg kunne lave et element, en afspiller, til at lægge lydbidder på nettet til direkte afspilning. Det udspringer lidt af, at vi i dag har talt en smule om podcasting i vidensmedier, og så naturligvis af, at Paul for et stykke tid siden snakkede om, at han godt kunne tænke sig at lave et podcast. Og nu har jeg så altså fundet ud af teknologien bag det der online flash-player pjat, så nu, Paul, nu er der GO og grønt lys! Så mangler vi "bare" emner og optagelsesudstyr. Jeg tror snildt jeg kan få fat i en mikrofon - redigeringssoftware har jeg også. Dit job bliver så at skaffe/finde på indhold. Go, Gadget, go. :P

Herunder skulle det så gerne være Blink-182 med Anthem Part Two i Flash-playeren tyvstjålet fra 1pixelout vha. denne tutorial.


lørdag den 12. september 2009

Noget om...

...socialt samarbejde

I august startede jeg en blog. Den er den femte eller sjette i rækken af de blogs jeg har, og den er også på blogger.com. Jeg åbnede den blog fordi min ven Lasse og jeg selv i længere tid havde barslet med en idé om at have sådan en sammen. Så vi kunne skrive til hinanden, så Lasse kunne brokke sig og jeg kunne komme med mine overvejelser om hvorvidt mænds generelle begejstring for sværd betyder, at vi alle på et eller andet plan er homoseksuelle, og lignende. Meningen var, og er, fra min side i hvert fald, at bruge den blog som et lille eksperiment udi de muligheder Internettet giver. Som en samtalebog, bare øjeblikkeligt udgivet og uden behov for forlag og printere og så videre.

Segway!


Og det er essentielt hvad en wiki er. Socialt samarbejde i sin pureste form. På wikis, såsom (den nok bedst kendte) Wikipedia og (en af de lidt mindre kendte) Bulbapedia, som beskæftiger sig med Pokémon, kan alle, uanset hvem man er, redigere og oprette artikler. Dette er temmelig sikkert old news for alle som læser dette her, men så har vi essensen på plads.

Jeg kan godt lide socialt samarbejde. Endda meget godt. Idéen om, at information er gratis og at alle, i fald de ved noget, kan komme med deres input. Og skal man endelig lave vandalisme på Wikipedia, kunne folk så ikke tage at fokusere den på artiklen om høns? Der findes jo ikke en sjæl som ikke ved hvad en høne er, skidt være med den artikel, den er irrelevant.

UPDATE: Hop lige over og tjek Henriks seneste blogindlæg, som også handler om Wikis og endda har en lille video som omhandler Wikis på en ganske morsom måde.

torsdag den 10. september 2009

Noget om...

...spændende læsning

Kammerat Mai kommer i sit nyeste blogindlæg ind på et emne, som er - synes jeg - superspændende; at sløre sine spor og ikke brede sig for meget. Eller, måske mere kontrollen af hvad man afslører om sig selv, og hvor meget man spreder sig på nettet. Mai siger bl.a., at hun stiller sig tvivlende overfor at tilmelde sig diverse tilbud og sider på Internettet, fordi med de små elementer og "bidder" af information man offentliggør efterlader man sig overmåde store spor og Internettets sporhunde er dygtige.

Jeg har aldrig selv stillet mig særlig tvivlende overfor at tilmelde mig diverse online communities eller sider. Jeg er som resultat af dette, medlem af en meget stor mængde af diverse hjemmesider. Mange af dem bruger jeg ikke meget mens et lille udvalg gerne får flere besøg fra mig hver dag. Lige netop det lille udvalg "ved" så også en del om mig, for jeg har "fortalt" dem en masse. Facebook for eksempel kender både min alder og ved hvor jeg er fra, hvem på Facebook jeg er i familie med, hvorvidt jeg har en kæreste eller ej, hvad jeg stemmer, og hvad jeg tror på. Ja, den kender endda mit mobilnummer, men jeg har fjernet min præcise adresse. Twitter får af og til at vide hvad jeg går og foretager mig, det gør Livejournal også, bare i længere form, og - hvis man læser min fulde profil - kan man opsnappe en masse oplysninger og referencer ved at besøge mig på Tegnebordet.dk. Jeg er ikke bange for at sprede mig selv for meget. Jeg har profiler mange steder på nettet, de fleste forsømmer jeg og har aldrig redigeret, men de udvalgte "ved" næsten alt.

Men Mai rejser en ganske valid pointe. Burde jeg ikke være mere forsigtig, og kun melde mig til ting jeg ved jeg vil bruge aktivt, og i kraft af den aktivitet kan kontrollere? Burde min topprioritet når jeg beskæftiger mig med, og færdes på Internettet ikke være at beskytte mig selv og holde kortene tæt til kroppen?
Hidtil har jeg ikke set sådan på det. Jeg har haft min godtroende, måske endda naive færden på nettet og ikke tænkt videre over hvad jeg siger hvor og til hvem. Men igen så, ligger sporet der pludselig og jeg kan findes.

-
I ikke-helt-relaterede-men-i-samme-boldgade-nyheder, taler man i øjeblikket om hvorvidt brugen af Facebook skal falde under dansk eller amerikansk lovgivning, sidstnævnte er tilfældet i øjeblikket. Med to millioner danske brugere på en amerikansk hjemmeside, skal de danske myndigheder så sørge for at Facebook ikke bryder dansk lov?

tirsdag den 8. september 2009

Noget om...


..."billedbøger"

Paul står lige nu og snakker om snyd og hvad man ikke skal gøre. Hvordan resurser må og ikke må bruges osv. Jeg har, før han begyndte - og lidt imens - siddet og fundet min vej tilbage til flickr. Og tilbage til mine favoritter på denne dejlige fotodelingsside. Sådan nogle som Thomas Hawk, Mohammad F. Haque, Mr. Madsen og min gode ven Casper Østergaard.

flickr er fantastisk.

Hvis man er fotograf.

Organiseringen af ens fotos er flickr brillant til. Hvis man ønsker at opdage talent eller bare finde billeder af specifikke ting er søgemulighederne på flickr udmærkede - ikke optimale, men okay. flickr er ikke noget jeg selv har brugt særlig meget, men jeg har været bruger derinde længe. Jeg har fra tid til anden fundet rigtig flotte billeder på flickr, og selvfølgelig kan man bruge flickr som et portfolio, hvis man er mere professionel, men jeg ser den mere som at tage et fotoalbum og vise til folk man ikke kender, hvilket jeg ikke tror særlig mange ville finde interessant. Man ender med den typiske situation i sofaen hvor man som den, der kigger, bare sidder og nikker. "Ja, hvor er det fint. Neej, er det virkelig dig?" og så videre...

mandag den 7. september 2009

Noget om...

...RSS-feeds

"Vil du ha' en gratisavis?"
Nej, jeg vil ej, jeg får mine nyheder på RSS. Get with the times, man!

En bred vifte af RSS-feeds er tilgængelige på nettet, nogen med tegneserier, nogen med nyheder og andre - som den jeg har sat op under overskriften "Ondskabens Flydende Vatikan" ovre til venstre - med podcasts.

Der er følgende fordele ved RSS-feeds:
- De er gratis
- Det går pænt stærkt at indlæse
- De kan indstilles på masser af måder
- Med et mobilt device (*host*iPhone*host*) kan du tage dem med overalt
- Der er noget for enhver smag, der skal også nok være et feed til lige netop dig

Til gengæld er der følgende ulemper:
- Du får ikke hele nyheden, kun overskrifter og må klikke dig videre til selve artiklen, musikken, tegneserien (ikke altid gældende)
- Nope, kan ikke komme på flere...

Dooo it!

torsdag den 3. september 2009

Noget om...

...at katalogisere sit bibliotek

Nu ligger der en lille webapp ude i højre side af siden her, så der kan man se min virtuelle bogreol. Det er en efterhånden ganske stor samling af bøger, nu har jeg brugt et lille stykke tid på at søge på ISBN-numre og registrere hvilke bøger jeg har stående herhjemme.

Jeg kan godt lide LibraryThing, men den egentlige videre funktionalitet har jeg svært ved at se. Jeg kan se idéen med at få bedre styr på sin bogreol, sit "hjemmebibliotek", men hvorfor andre skal kunne se, at også jeg ejer lige netop den og den bog er for mig uklart. Jo, der er da noget sjovt i at kunne sige; "Haha, har du virkelig også Cirkeline stående? Hold da faster." Yuckyuck usw. Men derudover ser jeg ikke idéen. Måske skal jeg dykke mere ind i den før det hele bliver klart.

Og her kommer vi til sektionen hvor jeg plagierer en af mine medstuderende, i dagens tilfælde Søren, og skriver lidt om nogle af de bøger jeg har lagt på LibraryThing-hylden:

Nick Hornby - High Fidelity
Jeg forelskede mig første gang i Nick Hornbys fortællestil da jeg så filmudgaven af High Fidelity - med fantastiske skuespillere som John Cusack, Jack Black, Joan Cusack, Todd Louiso og Iben Hjejle. High Fidelity er en musikfyldt historie om hvordan Rob bliver dumpet og i et desperat forsøg på at komme ud af selvmedlidenheden opsøger tidligere kærester for at finde ud af hvorfor han er "dømt til at blive droppet". Og ligesom med filmen fanger bogen med det samme. Good times.

John Green - Paper Towns
Paper Towns kom - vha. fælles indsats fra John og hans bror Hank Greens stærkt voksende fanskare, kaldet Nerdfighters, nr. 5 på New York Times' bestsellerliste indenfor ungdomslitteratur. Og den har fortjent den plads - og bedre placering end det - og i lang tid.
Den handler om pigen Margo, som alle har en mening om, men ingen ved hvordan hun rigtig er, heller ikke hende selv, og historien udforsker hvordan vi bygger billeder af os selv op, og især hvordan andre bygger billeder op af os.

Garth Nix - Mister Monday
Mister Monday er første del i en septologi om drengen Arthur Penhaligon, som modtager den første Nøgle og ordene "... Må Testamentet blive fuldbragt". Hermed bliver Arthur Arving til Huset, verdens epicenter, den akse hvorom alle verdener drejer. Den Store Arkitekt, som har skabt alt har forladt Huset i hænderne på syv Værger, som - viser det sig - vil gøre næsten alt for at beholde det. Arthur må nu kæmpe for at få hvad der nu retmæssigt, men modvilligt, er hans.

Alle de tre kan anbefales. :)