Recent Posts

torsdag den 3. september 2009

Noget om...

...at katalogisere sit bibliotek

Nu ligger der en lille webapp ude i højre side af siden her, så der kan man se min virtuelle bogreol. Det er en efterhånden ganske stor samling af bøger, nu har jeg brugt et lille stykke tid på at søge på ISBN-numre og registrere hvilke bøger jeg har stående herhjemme.

Jeg kan godt lide LibraryThing, men den egentlige videre funktionalitet har jeg svært ved at se. Jeg kan se idéen med at få bedre styr på sin bogreol, sit "hjemmebibliotek", men hvorfor andre skal kunne se, at også jeg ejer lige netop den og den bog er for mig uklart. Jo, der er da noget sjovt i at kunne sige; "Haha, har du virkelig også Cirkeline stående? Hold da faster." Yuckyuck usw. Men derudover ser jeg ikke idéen. Måske skal jeg dykke mere ind i den før det hele bliver klart.

Og her kommer vi til sektionen hvor jeg plagierer en af mine medstuderende, i dagens tilfælde Søren, og skriver lidt om nogle af de bøger jeg har lagt på LibraryThing-hylden:

Nick Hornby - High Fidelity
Jeg forelskede mig første gang i Nick Hornbys fortællestil da jeg så filmudgaven af High Fidelity - med fantastiske skuespillere som John Cusack, Jack Black, Joan Cusack, Todd Louiso og Iben Hjejle. High Fidelity er en musikfyldt historie om hvordan Rob bliver dumpet og i et desperat forsøg på at komme ud af selvmedlidenheden opsøger tidligere kærester for at finde ud af hvorfor han er "dømt til at blive droppet". Og ligesom med filmen fanger bogen med det samme. Good times.

John Green - Paper Towns
Paper Towns kom - vha. fælles indsats fra John og hans bror Hank Greens stærkt voksende fanskare, kaldet Nerdfighters, nr. 5 på New York Times' bestsellerliste indenfor ungdomslitteratur. Og den har fortjent den plads - og bedre placering end det - og i lang tid.
Den handler om pigen Margo, som alle har en mening om, men ingen ved hvordan hun rigtig er, heller ikke hende selv, og historien udforsker hvordan vi bygger billeder af os selv op, og især hvordan andre bygger billeder op af os.

Garth Nix - Mister Monday
Mister Monday er første del i en septologi om drengen Arthur Penhaligon, som modtager den første Nøgle og ordene "... Må Testamentet blive fuldbragt". Hermed bliver Arthur Arving til Huset, verdens epicenter, den akse hvorom alle verdener drejer. Den Store Arkitekt, som har skabt alt har forladt Huset i hænderne på syv Værger, som - viser det sig - vil gøre næsten alt for at beholde det. Arthur må nu kæmpe for at få hvad der nu retmæssigt, men modvilligt, er hans.

Alle de tre kan anbefales. :)

0 kommentarer:

Send en kommentar