Recent Posts

lørdag den 12. september 2009

Noget om...

...socialt samarbejde

I august startede jeg en blog. Den er den femte eller sjette i rækken af de blogs jeg har, og den er også på blogger.com. Jeg åbnede den blog fordi min ven Lasse og jeg selv i længere tid havde barslet med en idé om at have sådan en sammen. Så vi kunne skrive til hinanden, så Lasse kunne brokke sig og jeg kunne komme med mine overvejelser om hvorvidt mænds generelle begejstring for sværd betyder, at vi alle på et eller andet plan er homoseksuelle, og lignende. Meningen var, og er, fra min side i hvert fald, at bruge den blog som et lille eksperiment udi de muligheder Internettet giver. Som en samtalebog, bare øjeblikkeligt udgivet og uden behov for forlag og printere og så videre.

Segway!


Og det er essentielt hvad en wiki er. Socialt samarbejde i sin pureste form. På wikis, såsom (den nok bedst kendte) Wikipedia og (en af de lidt mindre kendte) Bulbapedia, som beskæftiger sig med Pokémon, kan alle, uanset hvem man er, redigere og oprette artikler. Dette er temmelig sikkert old news for alle som læser dette her, men så har vi essensen på plads.

Jeg kan godt lide socialt samarbejde. Endda meget godt. Idéen om, at information er gratis og at alle, i fald de ved noget, kan komme med deres input. Og skal man endelig lave vandalisme på Wikipedia, kunne folk så ikke tage at fokusere den på artiklen om høns? Der findes jo ikke en sjæl som ikke ved hvad en høne er, skidt være med den artikel, den er irrelevant.

UPDATE: Hop lige over og tjek Henriks seneste blogindlæg, som også handler om Wikis og endda har en lille video som omhandler Wikis på en ganske morsom måde.

0 kommentarer:

Send en kommentar